1: Canine Degenerative Myelopathy (DM)
Canine Degenerativ Myelopathy, også kendt som kronisk degenerativ radiculomyelopati, er en uhelbredelig progressiv sygdom hos rygmarven, der på mange måder ligner amyotrofisk lateralsklerose (ALS). Det ses typisk efter en alder af 7 år, og det ses mest i schæferhunden, Pembroke Walisiske Corgi og Bokserhund.
Progressiv svaghed og inkoordinering af de bageste lemmer er ofte de første tegn, der ses hos ramte hunde, med en udvilking over tid der fører til lammelse. Myelin er en isolerende kappe omkring neuroner i rygmarven.
En foreslået årsag til degenerativ myelopati er, at immunsystemet angriber denne skede og bryder det ned. Dette resulterer i et tab af kommunikation mellem nerver i underkroppen af dyret og hjernen.
2: Canine multifokal retinopati (CMR)
Canine multifokal retinopati (CMR) er en arvelig sygdom forårsaget af mutation G482A i exon 5, der påvirker de store pyrenæer, engelske mastiffer, bullmastiffer, coton de tulear og beslægtede racer.
CMR kan forårsage en række symptomer fra mindre retinalt foldning til løsrevne retinaser og ligner meget Macular Dystrophy disease (BMD) hos mennesker. Både BMD og CMR er retinale lidelser forårsaget af en mutation i VMD2-gen (Vitelliform Macular Dystrophy 2 Gene). VMD2-genet er ansvarlig for kodning af et protein kaldet bestrophin, som er ansvarlig for korrekt dannelse af pigmentepitel i nethinden. Mutationer i VMAD2-gen forårsager pigmentepithelatrofi og potentiel reduktion af synet.
I ramte hvalpe begynder symptomer på CMR-sygdom normalt før 4 måneder. Rose-grå farvede læsioner af forskellig størrelse og former forekommer i begge øjne. Total blindhed udvikler sig normalt som hunden modnes.
Canine multifokal retinopati type 1 er en recessiv lidelse, hvilket betyder at hunden skal have to kopier (CMR2 / CMR2) af det defekte gen til at lide af sygdommen. Fordi CMR er en recessiv lidelse, kan et dyr også være en bærer (CMR2 / n) af denne sygdom, hvilket betyder, at den bærer en kopi af mutationen, men viser ingen symptomer. En transportør kan overføre denne mutation til deres afkom 50% af tiden. Hvis to bærer hunde opdrættes, er der 25% chance for at have ramt (CMR2 / CMR2) afkom.
3: Primary Hyperoxaluria Type 1 (PH1)
Primær hyperoxaluri eller PH er en metabolisk lidelse, der påvirker Coton de Tulear hundeavlen. Det er en mangel på et leverenzyme, der er nødvendigt for at nedbryde calciumoxalatkrystaller, så de kan fjernes fra hundens system. Når krystallerne opbygges i kroppen, bliver hunden gradvis syg.
En berørt hvalp vil vise tegn på lidelsen ved tre til fire ugers alderen. Dette sker når ophobningen af calciumoxalat begynder at bevirke systemet, især nyrerne. Krystallerne kan også opbygges i andre områder, herunder led, ben, øjne og væv. Sygdommen fører til sidst til nyresvigt og død.
PH er en autosomal recessiv genetisk mutation, så en hvalp vil kun have PH, hvis begge forældre har mutationen. Bærere vil ikke udvise symptomer på PH, så DNA-test er et nyttigt redskabt til at identificere bærere af mutationen forud for avl.
4: Von Willebrand Disease Type 1 (vWD1)
Von Willebrands sygdom (vWD) er en arvelig blødningsforstyrrelse, der hæmmer den normale blodkoagulationsproces, hvilket forårsager langvarig blødning efter en skade. Mennesker med denne tilstand oplever ofte overvældende blå mærker, langvarige næseblod og overdreven blødning efter enhver form for traume, herunder kirurgi eller tandarbejde.
Den primære funktion af von Willebrand faktor (vWF) et blodglycoprotein er at binde sig til andre proteiner. Manglen eller svigt i vWF-funktionen hæmmer blodkoagulationsprocessen og forårsager blødning, hvilket er mest tydeligt i væv, der har høj blodgennemstrømning eller smalle kar.
Von Willebrands sygdom type I (vWDI): Hos hunde (såvel som hos mennesker) er tre separate typer vWD blevet identificeret. Af disse tre typer er der fem forskellige genetiske mutationer, der forårsager vWD'er hos hunde. Genetiske test er blevet udviklet for at identificere alle fem varianter. Von Willebrands sygdom type I (VWDI) overføres som et autosomalt recessivt træk med variabel penetrering og er den mindst seriøse af dem.
5: Banderas Syndrom (Bnat) el (NCA)
Bandera's syndrom er også kendt som Bandera's Neonatal Cerebellar Ataxia, BNAt eller NCA, og findes kun i Coton de Tulear hunden. Bandera's syndrom bevirker den del af hjernen, der koordinerer bevægelser.
Hvis det ikke fungerer normalt, vil hunden mangle evnen til at styre deres bevægelse, der kaldes "ataxi". Vi ved, at BNAt er resultatet af en genetisk mutation; University of Missouri, Animal Genetics Laboratory har isoleret det allergen, der er ansvarlig for sygdommen i Coton de Tulear.
I BNAt er mutationen i et glutamatreceptorgen. Disse receptorer er ansvarlige for hvalpens evne til at lære motorfærdigheder, dvs. gå, spise, stå osv.
6: PRA
Progressiv retina atrofi eller fremadskridende nethindesvind der en arvelig sygdom i øjets nethinde. Når hunden fødes fungerer nethinden normalt, men begynder senere at svinde hen (atrofiere).
Sygdommen optræder hos et stort antal racer, og alderen for sygdommens begyndelse er forskellig fra race til race og kan variere indenfor den enkelte race. Sygdommen starter med “natteblindhed”, hvor hunden ser dårligt i tusmørke, og hunden vægrer sig ved at gå fra et oplyst rum til mørkere omgivelser f.eks. ved lufteturen om aftenen. Gradvis tabes også synet om dagen, og hunden ender med at blive blind.
Det varierer fra hund til hund, hvornår den totale blindhed indtræffer. I de mere fremskredne stadier ses hos nogle racer ofte grå stær (cataract) som en følgesygdom. Denne form for grå stær må ikke forveksles med arvelig cataract, der også findes hos mange racer.
Behandling: Der findes ingen behandling, som kan forsinke, standse eller vende det fremadskridende tab af synet.
Diagnosen: For at sikre korrekt PRA diagnose, skal hunden undersøges af en dyrlæge, der er medlem af Den Danske Dyrlægeforenings øjenpanel. Undersøgelsen foregår hos en dyrlæge, der er specielt uddannet i at foretage undersøgelser for arvelige øjensygdomme.
Ved undersøgelsen benyttes specielt udstyr, og hundens øjne dryppes før undersøgelsen med et lægemiddel, som udvider pupillen. Der foregår på verdensplan et stort videnskabeligt arbejde for at kortlægge det gen, som er årsag til PRA. Genet er fundet hos nogle enkelte racer, og her kan diagnosen stilles ved en DNA-test (det genetiske fingeraftryk). Derved kan man forhindre, at anlægsbærere, der ikke selv har symptomer på sygdommen, anvendes i avl.
Årsag: PRA Sygdommen er arvelig, d.v.s. hvalpen har arvet sygdommen fra begge sine forældre. I alle racer, hvor arvegangen er klarlagt, er der tale om en simpel recessiv (vigende) arvegang. Derfor behøver ingen af forældrene at have tegn på sygdommen, men kan alligevel give afkommet PRA.
Arvegang:
* Hvis begge forældre har PRA, vil alle hvalpe få sygdommen.
* Hvis begge forældre er bærere af PRA-genet, vil 25% af deres afkom få PRA i udbrud. 50% vil være bærere uden at udvikle PRA og 25% vil hverken være bærere eller få PRA.
Derfor har man hunde, der er:
* PRA tilfælde, der har fået konstateret sygdommen.
* Anlægsbærere, der kan give PRA til deres afkom, men ikke har eller får sygdommen.
* Hunde, som ingen anlæg har for PRA.
Ved øjenundersøgelser kan man ikke skelne mellem de sidste to grupper af hunde. Problemet er kort og godt, at raske hunde kan bære sygdommen, uden at det på nogen måde kan ses. Ikke før to raske anlægsbærere får syge hvalpe, kan anlægget (genet) konstateres.
Læs mere om PRA her: Link til øjenundersøgelse for PRA
7: Intervertebral Disc Disease (IVDD)
Denne DNA-test er meget ny og kun få opdrættere har valgt tage den på nuværende tidspunkt. Chili er IKKE testet for denne. Endnu forelæggerder ikke nogen dokumentation for om sygdommen er udbredt nok i racen til, at det vil være relevant at teste for den. Når der testes kommer svarene tilbage med om hunden har mutationen CDDY og i givet fald om den har begge kopier eller kun én eller slet ingen.
Vi er i gang med at få en undersøgelse stablet på benene hos Landbohøjskolen som skal give svar på ovenstående. Sygdommen kan, hvis hunden har begge DNA-kopier (CDDY/CDDY), give forkalkninger i ryggen og medfører diskusprolaps i den nederste del af ryggen. Men som skrevet er vi stadig i opstarts fasen for at få en undersøgelse i gang.
Den er kun taget med for at give en forklaring på, hvad forkortelserne betyder.
PL - Patella Luxation:
Er en af Dansk Kennel Klubs og Klubben for Små Hunderacers avlsanbefalinger til Coton De Tulear, undersøgelsen finder sted, når hunden er 12 mdr. gammel og registeres på hundens stamtavle i Hundeweb.dk.
Hunde, der bruges i avlen skal have PL0 eller PL1 - hvis en PL1 bruges i avl, skal den parres med en PL0 hund. Det optimale er at parre 2 PL0 hunde, for at give hvalpen de bedste forudsætninger for ikke at udvikle PL.
PL - Patella Luxation Knæskallen (patella) ligger i en fure i den nederste del af lårbenet. Den holdes på plads af ligamenter og sener, blandt andet fra knæets store strækmuskel. Patellaluxation er betegnelsen for en tilstand, hvor knæskallen ikke længere ligger stabilt på sin plads. Den glider ud af sin normale stilling (luxerer). Knæskallen kan enten flyttes mod midten (medialt) eller til siden (lateralt).
Patellaluxation bruges også, når knæskallen ligger på sin normale plads, men let kan forskydes til siden. Løse knæskaller opdages tit, fordi hunden begynder at halte. Haltheden kan variere fra periodevis lidt halt til, at hunden overhovedet ikke støtter på benet.
Ved undersøgelse er knæskallen enten udenfor sit leje eller som let kan flyttes ud af sit leje. Oftes er knæskallen på midtersiden af benet, men kan også være på ydersiden af benet. Lidelsen ses ofte på begge ben, men kan også ses kun på den ene ben. Patella luxation indeles i 5 grader.
Grad 0: Hunden har normale knæskaller og er derfor fri for sygdommen.
Grad 1: Knæskallen ligger på plads, men lader sig flytte. Den glider selv tilbage på sin plads, når den slippes. Mange af disse hunde er symptomfrie, men hos andre kan knæskallen glide ud af sin normale plads og medføre halthed. Her er kun små afvigelser fra den normale udvikling af bagbenet.
Grad 2: Knæskallen ligger normalt på plads ved undersøgelsen, men flyttes let ud af plads og glider ikke selv tilbage på plads igen. Den kan også selv hoppe ud af pladsen, når benet bøjes og strækkes. Lægger man knæskallen tilbage på sin plads, bliver den liggende. Der er en moderat krumning af benets knogler og op til 30o rotation af underbenets øverste del. Dette medfører, at de sener, som holder knæskallen på plads, ikke længere ligger midt foran på underbenet. Hunden vil hyppigere være halt og perioderne med halthed vil bliver længere. behandlet kan grad 2 gå over i grad 3.
Grad 3: Knæskallen er altid ude af det normale leje. Den kan lægges på plads, når benet strækkes, og glide ud igen, når benet bøjes. Der er en tydelig krumning af benets knogler. Underbenets øverste del er roteret 60o . Musklerne sidder ikke på den rigtige plads. Der kan udvikles slidforandringer i knæledet. Der er som regel meget lidt fure til knæskallen. Hunden bruger benet, men kan ikke strække knæleddet og den halter som regel tydelig. Grad 3 kan udvikle sig til grad 4.
Grad 4: Knæskallen er altid ude af den normale plads, og den kan ikke lægges på plads. Der er en udtalt krumning benets knogler, og den øverste del af underbenet er roteret 60o - 90o. Der er ingen fure til knæskallen. Det er som regel ikke mulighed for at strække benet ud på grund af fejlplacering og sammentrækning af musklen. En sådan hund er stærk invalideret og har abnorme bagbensbevægelser eller kan ikke gå. Behandling: Der findes forskellige operationsmåder til at behandle en hund med løse knæskaller. Disse bruges hver for sig eller sammen. Udsigten til helbredelse afhænger af hvilken grad, der er tale om, samt hundens størrelse.
Årsag: Små og mellemstore hunde med medial knæskalleluxation: Her er for lille vinkel mellem lårben og lårbenshals. Dette er arveligt disponeret/polygenetisk nedarvet, da det afhænger af lårbenets form, og denne form er arvelig.
Små hunde med lateral luxation: Dette ses oftest hos hunde 3-5 år gamle. Her er det ikke knogleforandringer, men en alderssvækkelse af sener og muskulatur, som fører til luksationen. Dette er en akut opstået skade. Disse hunde vil desuden have smerter og øget mængde ledvæske, som skiller dem fra de arveligt disponerede former.
Løse knæled beskrives som enten at være polygenetisk nedarvet eller at være arvelig disponeret. Polygenetisk nedarvet betyder, at det er forårsaget af flere gener.
Arveligt disponeret betyder, at der er en arvelig forandring et sted, som her er i benets opbygning, som kan forårsage sygdommen. Begge betegnelser dækker over, at løse knæled er arveligt, men at arvegangen ikke kan beskrives på samme måde som en simpel vigende eller dominant arvegang.
Øjen-undersøgelse/ Øjenlysning:
Er en af Dansk Kennel Klubs og Klubben for Små Hunderacers avlsanbefalinger til Coton De Tulear. Undersøgelsen finder sted første gang, når hunden er 12 mdr. gammel og gentages 1 gang årligt så længe hunden bruges i avl.
Resultatet registeres på hundens stamtavle i Hundeweb.dk. Hunde, der bruges i avlen skal være Clear.
Øjenundersøgelse - Hvad er det?
Øjenundersøgelse, også populært kaldet ”Øjenlysning”, er en betegnelse for en systematisk øjenundersøgelse med henblik på at diagnosticere arvelige øjensygdomme.
På grundlag af undersøgelsen udfærdiges en attest til ejeren. På attesten står der, om hunden har tegn på arvelige øjensygdomme, og hvilke sygdomme det i givet fald drejer sig om.
ECVO attest: Den attest, som bruges ved øjenundersøgelser i Danmark, er den samme, som bruges i mange andre europæiske lande. Den er udformet af ECVO (European College of Veterinary Ophthalmologists) og kaldes derfor en ECVO-attest.
En ECVO attest vil i langt de fleste tilfælde have en gyldighed på 12 måneder. For at udstede en ECVO attest skal der gennemføres en fuldstændig undersøgelse af øjnene. På ECVO attesten er øjensygdommene opdelt i hhv. medfødte og erhvervede øjensygdomme. Disse betegnelser siger ikke noget om, hvor vidt sygdommene er arvelige eller ej. De hentyder alene til hvornår i hundens liv, sygdommen kan diagnosticeres. Medfødte øjensygdomme er tilstede ved fødslen og kan derfor diagnosticeres tidligt. Erhvervede øjensygdomme bliver derimod først synlige senere i hundens liv - selvom flere af dem er arveligt betinget.
Læs mere på DKK's hjemmeside her: Link til øjensygdomme
Kilde: Pia Kragh Buffoon Kennel Team SgtPebber
Kilde: DKK
Øjenlysningen må ikke være mere end 12 mdr gammel ved parring.
Patella, avlsgodkendelse og div DNA test, foretages een gang inden første parring.
Seneste kommentarer
18.02 | 19:14
Hej Stine
Først vil jeg kondolerer.
Dernæst vil jeg sige at jeg skriver på forsiden af vores hjemmeside, når vi igen optager på venteliste. Det er ikke først til mølle, men jeg udvælger hvem.
18.02 | 15:38
Hejsa, min mor vil meget gerne have en hund herfra, da hendes mand lige er død. Så hun savner en god ven. Skal vi holde øje med hjemmesiden hver dag eller ved i ca. hvornår i tager imod venteliste? Mv
14.02 | 22:47
Hej Tilde
På forsiden af hjemmesiden står alt om hvordan det foregår, inkl nogle hints til hvad vi gerne vil vide. Der er også links til mailen 😊
14.02 | 22:43
Hej Cecilie
Jeg vil rigtigt gerne at I venter til vi, familie og hunde, er klar. Det er vigtigt for os at vi alle er klar. Glæder mig til at høre fra jer.